NETGALLERI

KOMMUNALVALG 2013

Bogen Nøglen til succes - om at blive mere synlig i lokalområdet.

Lige så aktuel for lokalpolitikere og partier som for

  • selvstændige
  • butikker
  • foreninger
  • organisationer
  • iværksættere
  • - og mange, mange flere

Selv den bedste lokalpolitiker har også brug for at arbejde med den lokale synlighed - såvel i år med kommunalvalg som i årene mellem valgene.

Uanset hvor gode tilbud en politiker har, kræver det synlighed at få succes ved kommunalvalget.

Kommunalvalg 2013 - partier og kandidater

Nøglen til succes ved kommunalvalget 2013 handler i allerhøjeste grad om synlighed. Det gælder såvel partiets synlighed som de enkelte politikere og kandidater.

Intet andet medie når som de lokale ugeaviser ud til vælgerne i lokalområderne.

Så der bliver kamp om spaltepladsen op til kommunalvalget, og det handler om at være bedst til at knække koden og slippe gennem redaktørens nåleøje. Journalistens interesse kan godt vækkes af et politisk budskab, men i tiden op til kommunalvalget 19. november 2013, hvor der er massiv kø til avisspalterne, er det også en god idé at se på budskabets ”indpakning”.

Husk altid: På nettet har du ubegrænset adgang til altid at bringe alt.
Husk derfor altid at henvise til din hjemmeside om kommunalvalg 2013 - og kryds fingre for, at journalisten nævner det i sin omtale.

Gode råd i Nøglen til succes

I Nøglen til succes finder du mange andre gode råd om synlighed i lokal- og nærområdet - med hovedvægten på to af kommunalvalgets vigtige medier - lokale ugeaviser og hjemmesider.
Facebook trænger sig også på - det bliver spændende at følge udviklingen og se, hvilken rolle Facebook kommer til at spille i valgkampen.

Et godt lille tip er den personlige vinkel. Læserne vil gerne vide noget om personen bag det politiske budskab, og den personlige krølle kan være en rigtig god døråbner for lokalpolitikeren.

Krisen kradser rundt om på landets aviser, og der er ikke længere samme mængde spalteplads at boltre sig på som tidligere.
Derfor er det ved dette kommunalvalg om muligt endnu vigtigere for lokalpolitikere at have deres egen opdaterede hjemmeside med synspunkter og debatindlæg m.m.
Henvis altid til hjemmesiden ved henvendelser til aviserne og i læserbreve

Få mere synlighed i lokalområdet

Information/PR/formidling er uden sammenligning det håndværk som flest danskere giver sig i lag med uden blot den mest elementære fagindsigt, og resultatet bliver nemt derefter - og står ikke mål med tidsforbruget.

Måske fordi det er nemmest at se, når gulvet er skævt eller vinduet utæt, stiller de fleste her store krav til fagligheden.
Men ligesom du bliver våd af at stå under det utætte tagvindue, du selv satte i, så kan resultatet af kommunalvalg 2013 også være som en spand kold vand i hovedet, hvis du undervurderer betydningen af information og kommunikation.

At vække redaktørens interesse for at skrive din gode historie - og på anden vis få mere synlighed i lokalområdet, kan sagtens lade sig gøre, når du har lært lidt mere om at blive mere synlig.

Køb bogen - og god fornøjelse med Nøglen til succes!

Mogens Greve | CVR: 80229151  | Tlf.: 4111 9910 | mogens@djursk.dk