hvem er du?/..
Tunge søndagstanker
Det er ofte præsterne som menighedsråd overlader at være ansigtet udadtil.
Den ene uge skriver en præst en tung og svært læseslig tekst i ugeavisen om søndagstanker.
Den næste uge skriver en anden præst helt anderledes og let forståeligt.
Det er sjældent nogen god idé at formulere sig i et traditionelt sprog som man selv forstår - men som er mere eller mindre tungt og uforståeligt for målgruppen.
Hvis man har den almindelige dansker i sin målgruppe, må man skrive et sprog, som den almindelige dansker forstår.
Målgruppen
Hvem er den primære målgruppe for den danske folkekirke?
Nogle menighedsrådsblade og hjemmesider signalerer, at målgruppen er voksne mennesker på 50-60 år og derover.
Hvad med at sætte sig det mål for menighedsrådsbladet, at man vil lave et blad som også yngre mennesker ser frem til at læse?
En målbar målsætning kan være, at de 75 gratis blade i den lokale idrætshal skal være revet væk på mindre end en uge.
Stor forskel
Det som nogle kirkelige medier i mine øjne gør forkert er, at man skriver til sig selv i stedet for til modtagerne - det være sig på hjemmesider og i kirkeblade. Det handler både om sprogbrug og indhold.
Som altid er det farligt at generalisere, da der også er mange steder, hvor menighedsrådene gør det rigtig godt - på hjemmesider og i menighedsrådsblade.
Men der er stor forskel - og et pænt stykke vej tilbage for at få alle med.
For de sidste er det en rigtig god idé at begynde med
Nøglen til succes.
Det handler mere om at lære at tænke synlighed og at gøre de rigtige ting - end at bruge masser af tid på en lang og omstændig omstillingsproces.
Og så handler det selvfølgelig om at erkende, at det vil være en god idé at sadle om.
HjemmesideSåvel for lokalområdets kirkegængere som for alle andre, kan det være en rigtig god idé med en hjemmeside - vel at mærke en god og brugervenlig hjemmeside med gode og let læselige tekster.
Dronning Ingrids Klokkespil i Sankt Gertruds Kirke i Grenaa er noget ganske særligt som fortjener opmærksomhed såvel lokalt som i det øvrige Danmark.
Desværre var indvielsen af klokkespillet 9. oktober 2010 med besøg af kronprinsen et klassisk eksempel på en uhensigtsmæssig prioritering.
Klokkespillet havde kostet 2 mio. kroner - men den hjemmeside som fortalte om klokkespillet levede slet ikke op til klokkernes kvalitet.
Man havde brugt fagfolk og eksperter til klokkerne - men helt set bort fra andre eksperter til hjemmesiden.
Det var en oplagt mulighed at udnytte dagens opmærksomhed fra hele landet til en kvalitativ synlighed på nettet.
Hvis der endnu ikke er lavet en anden hjemmeside, vil det være en rigtig god idé at gøre det hurtigst muligt - for klokkespillets og for byens skyld.
2013: Linket til Dronning Ingrids Klokkespil virker ikke mere, og der dukker ikke andre hjemmesider op ved at google.
At man nu tilsyneladende helt har opgivet at fortælle om klokkespillet ... - er både synd og skam.
Spændende initiativKirkeligt Medieakademi og Danmarks Kirkelige Mediecenter inviterer i fællesskab inviterer til
Kirkernes Mediedag på Trinity i Fredericia den 21. januar 2012.
Her sættes der fokus på kirkens synlighed, hvor der blandt er workshops med emnerne:
- Skriv så det fænger
- Sådan bliver kirkebladet læst
- Sådan dyrker du lokalpressen
- Sådan laver du en nyhedsmail der bliver læst
- Facebook og sociale Medier - for begyndere
- Brug SMS i kirkens kommunikation
- Vælg de rigtige medier
- Oplev Folkekirken.dk og det nye sogn.dk
- Brug video i din kommunikation
- Sådan argumenterer du godt i debatten