NETGALLERI

Landsbyer

hvem er du?/..
 
Hænger sammen
Engagement og synlighed hænger sammen.
Jo bedre en landsby og dens foreninger, erhvervsdrivende, skoler, institutioner m.m. er til at synliggøre sig selv på hjemmesider og i de lokale medier m.m., jo nemmere er det også dels at skabe lokalt engagement og opbakning, dels få nye initiativer til at blomstre - og dels at få politikernes bevågenhed.

Kan vinde meget
Mange landsbyer og lokalområder kan vinde rigtig meget ved i en periode at sænke ambitionsniveauet for ny aktiviteter - og i stedet for bruge kræfterne på at skabe en kvalitativ synliggørelse af lokalområdets aktiviteter.
Det handler først og fremmest om at erkende behovet, at lære folk om mulighederne - og lave en køreplan for det løbende arbejde med lokal synlighed.

Hjemmeside i Voerså
I en radioudsendelse 26. april 2010 med fokus på udkantsområder blev fællesskab og natur nævnt som væsentlige punkter på mange landsbyers hjemmesider.
Man snakkede med en person fra Voerså.
Der havde man i cirka et år havde haft hjemmeside, og personen mente, at hjemmesiden var noget meget vigtigt for området.
Radioudsendelsen nævnte ikke noget om, hvordan hjemmesider bør udformes eller se ud.

Tydeligvis hjemmelavet
Jeg kiggede ind på voersaa-by.dk.
Det er lige netop en af de hjemmesider som min bog, Nøglen til succes, blandt andet henviser til.
Det er en typisk hjemmeside som nok giver en lokal tilfredsstillelse, fordi man selv har været i stand til at lave den.
Men siden er tydeligvis hjemmelavet med nogle "mystiske" farver og skrifttyper - og teksten er ikke formuleret til nettet.
Ja, undskyld, Voerså ... - for det er jo et rigtig godt initiativ - som I bare kan få meget mere ud af ved at lære noget om at gøre det endnu bedre - og søge den nødvendige faghjælp til at få det grundlæggende helt på plads.

Faglig bistand
Alt for mange måler i dag succesen på, om lokalområdet har en hjemmeside eller ej - frem for at se på, om man har en god og velfungerende hjemmeside.
Alt, alt, alt, alt, alt, alt, alt, alt, alt for mange hjemmesider er simpelthen lavet for dårligt og opfylder slet ikke den mission, som de kunne, hvis man havde haft faglig bistand til at lave den og havde forberedt den grundigt fra starten. 
Et meget stort antal hjemmesider - også i landsbyer - bør derfor lukkes ned og laves helt om.
Det vil blandt andet Voerså kunne vinde meget ved.
Når siden igen er klar, skal det være de samme mennesker som før, der vedligeholder den nye hjemmeside.
Deres anstrengelser får nu en væsentlig større berettigelse - og en væsentlig bedre effekt.
Mogens Greve | CVR: 80229151  | Tlf.: 4111 9910 | mogens@djursk.dk