Skoler

I forhold til såvel ansatte som til lokalområdet, politikere og bevilgende myndigheder er det vigtigt for skoler og institutioner at komme ud af busken for at synliggøre rollen i lokalområdet.
Når jeg i arbejdsøjemed søger oplysninger om folkeskoler på deres respektive hjemmesider, er  det mere undtagelsen end reglen, at jeg ser en skole som prioriterer at fortælle de gode historier, som der simpelthen bare må være et utal af.

På bagkant
Jeg ser folkeskoler som er på bagkant og bruger uhensigtsmæssigt  mange ressourcer på  forklaringer, bortforklaringer og ærgrelser - samt indskærpelser og andre praktiske  oplysninger.
Man er nærmest gået i indadvendt selvsving og formår ikke at cirkulere med ud af denne  cirkel.
Man har ingen plan for og målsætning for skolens PR i nærområdet og bruger kun ganske få ressourcer på at fortælle de gode historier og gøre sig synlig udenfor skolegårdens område.

40.000 positive historier
Der er i dag cirka 1.600 folkeskoler i Danmark.
Inspireret af Nøglen til succes kunne disse skoler beslutte sig for minimum 25 uger om året på hver deres hjemmeside at lade skiftende lærere fortælle om en positiv oplevelse på skolen.
På den måde ville der hvert år i Danmark blive fortalt mindst 40.000 positive historier om  folkeskolelæreres oplevelser.
Hvilket i øvrigt er mindre end én positiv historie pr. år pr. lærer i Danmark.

Et fingerknips
Med gode vinkler på historierne og lidt benarbejde er det ikke urealistisk, at den enkelte  skole kan få mindst hver femte historie bragt i den lokale presse.
Med et fingerknips vil der på den måde på årsbasis også blive fortalt mindst 8.000 historier i lokalpressen om folkeskolelærernes gode og sjove oplevelser.
Folkeskolernes manglende evne til at fortælle de gode historier er næppe uden betydning for omverdenens opfattelse af skolernes virke og lærernes arbejde.

Menneskelige historier
Det skinner igennem, at folkeskolerne tilstræber at leve op til kravene om bestemte faglige oplysninger på hjemmesiderne.
Denne information bliver læst af forældrene, mens skolerne tilsyneladende ikke har nogen målsætning om at gøre sig synlig for andre målgrupper i lokalområdet.
Dette på trods af at folkeskolerne specielt i landområderne spiller en væsentlig rolle i befolkningens dagligdag.
Det vil have stor lokal betydning med en synlig folkeskole, hvor også de menneskelige historier kommer i fokus.

Image skabes af journalister
Mange mennesker i lokalområdet har ikke børn i skolen, og derfor kommunikerer skolen ikke med dem, som den gør med forældrene.
Blandt andet derfor er det vigtigt for skolen at bruge både hjemmeside og lokalpresse til  fortælle de gode historier.
Ellers risikerer man, at det er journalisterne (og sladder) som skaber skolens image, da en stor del af de sager som bringes frem af andre har en kritisk vinkel.
Eksempelvis når nogle elever laver mindre uheldige ting eller får lave karakterer - eller en lærer får nok af sit arbejde.

Overvægt på imagevægten
Skolen skal selvfølgelig også forholde sig til sådanne historier og forklare sig - uanset at den slags får imagevægten til at tippe til den forkerte side.
Men skolerne har også mange gode lærere og dygtige og/eller sjove elever.
Hvis skolerne vil have ligevægt - eller positiv overvægt på imagevægten, må man selv på banen og gøre opmærksom på og/eller fortælle de gode historier.

Løbende synlighed
Der er bare så mange af folkeskolernes hjemmesider som er fyldte med regler og praktisk korrespondance til elever og forældre - hvor de menneskelige historier kun fylder en brøkdel.
I virkelighedens verden er fordelingen af emnerne forhåbentlig omvendt - skolen,  skolebestyrelsen, lærerne og/eller sekretariatet får at uvisse årsager blot ikke fortalt om  det.
Man bør have en klar politik om at gøre sig selv synlig i lokalområdet - ikke blot én eller to gange om året - men løbende året igennem.

Hvem gør hvad, hvornår, og hvordan
På hjemmesiden bestemmer man helt selv, hvad man vil fortælle.
Og hvis man på skolen føler, at man løber panden mod muren og ikke får sine historier  bragt i lokalpressen, kunne man jo invitere lokalpressen på en kop kaffe for at høre, hvad der skal til, og hvordan pressen gerne vil have oplysningerne fra skolen.

- - - - - - - - - - - - - - -

Efter at jeg havde skrevet ovennævnte, tikkede denne her besked en dag ind på min mail via forældreintra på mine børne skole
- om en orienteringsaften for skolens forældre - der er cirka 375 elever.
Indbydelse til aftenen var sendt ud på forældreintra - ikke til pressen eller andre.
Igen, igen, igen, igen ... nok så gode tanker kan nemt lide en krank skæbne, når man ikke sælger varen på den rigtige måde:

INDBYDELSEN:
En glad aften med hans Dueholm og skolebestyrelsen
Onsdag d. 24. februar havde skolebestyrelsen indkaldt til dialogmøde med Skolebestyrelsen.
Vi ville gerne supplere med god underholdning, og Hans Dueholm tilbød at optræde, han fik sin egen pianist lokket med til Skørring, og vi glædede os til en spændende aften.
Det blev en helt uforglemmelig aften - ikke mindst på grund af fremmødet
- fire kvinder ud over Gitte (skolens leder), Morten fra ledelsen og så den nuværende bestyrelse.
Vi, der kom, fik en god aften og et par herlige sange. Tak for det.
Vi har filosoferet over årsagen til dette minimale fremmøde.

Mænd fra Ådals-området tror, vi har københavnske tilstande, hvor der er forment adgang for mænd til forældremøder.
Mænd tænker kun på at lave børn, de har ingen interesse i afkommets trivsel.
Mændene har hørt, at den nye viceleder er for LÆKKER, og ville ikke tillade deres kvinder at komme.
De ti år, børnene går i folkeskolen er uinteressante, og der er ingen grund til at interessere sig for dem.
Bestyrelsen er kedelig og skal alligevel skiftes ud, ingen grund til at lytte til den.

Jo, der kan da være mange grunde til ikke at møde op, men nu til det mere seriøse.
Den 7. april kl. 19-21 afholdes opstillingsmøde til den nye skolebestyrelse.
Vi skal vælge 7 repræsentanter og 7 suppleanter.

Klassernes forældreråd er forpligtet til at komme til dette møde. Om ikke andet så for at bakke op om valget.
Det er vigtigt, at samtlige klassetrin er repræsenteret i en bestyrelse. Klasserødderne skal ikke nødvendigvis selv være kandidater, men I skal finde mindst en fra årgangen, der vil stille op.
Der skal også være en repræsentant og en suppleant, der varetager specialklassernes interesse.
Man kan også stille op uden at komme til mødet, så skal man henvende sig til bestyrelsen.

- - - - - - - - - - - - - - -

En grå og kedelig indbydelse på forældreintra trækker bare ikke folk op af stolene.
Arrangementet kunne være solgt meget bedre - og garanteret også have fået flere til at møde op.



Herunder kan du læse om en kampagne fra foråret 2010.
Efter min mening ændrer den intet - den ringe interesse for kampagnen viser, at der må en ganske anden indsats til.
Prøv eksempelvis at google kampagnenavnet "bliv lærer nu" - der kommer stort set ikke andet end om kampagnestarten.


Fra: Undervisningsministeriet [nyhedsbrev@uvmmail.dk]
Sendt: 19. februar 2010 09:57
Emne: Sejlivede myter holder unge væk fra læreruddannelsen
Pressemeddelelse den 19.02.2010

Sejlivede myter holder unge væk fra læreruddannelsen
Selv om langt de fleste lærere er tilfredse med deres job, er fordomme og misforståelser medvirkende til, at unge vælger læreruddannelsen fra.
Myter om dårlig løn, manglende faglighed, en rutinepræget hverdag og begrænsede karrieremuligheder afholder unge fra at søge ind på læreruddannelsen.

Det sker, på trods af at langt de fleste lærere er tilfredse med deres arbejde - og de lærerstuderende roser professionen for at give dem en dynamisk og afvekslende hverdag med mange forskellige muligheder for job og videreuddannelse.

Konklusionerne stammer fra rapporten ”Søgning til læreruddannelsen, analyse af de bagvedliggende årsager til den faldende søgning”.
Undersøgelsen er udarbejdet af NIRAS Konsulenterne for Undervisningsministeriet.

De unges billede af folkeskolen er præget af negative historier, og de er uvidende om det nutidige billede af moderne folkeskoler med interaktive tavler og bærbare computere.
Uvidenheden skyldes blandt andet, at de bygger billedet på oplevelser fra deres egen skoletid.
Undervisningsminister Bertel Haarder vil tegne et retvisende billede af lærergerningen. Det kræver blandt andet, at den årelange negative debat om folkeskolens virke samt lærernes arbejdsvilkår, kompetencer og indsats tager en ny drejning.

”Det er ærgerligt, hvis unge vælger læreruddannelsen fra på et forkert grundlag. Vi skal nuancere billedet frem for at understøtte mediernes negative fortælling om folkeskolen. At ændre et fastgroet image kræver, at alle - ledere, lærere, politikere og andre parter – gør en indsats,” siger ministeren.

Den 22. februar søsætter Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds kampagnen ”Mig og min lærer”, der skal rette de unges opmærksomhed mod de mange muligheder, der følger med en læreruddannelse.

Flere unge efterlyser positive historier om folkeskolen og rollemodeller for unge lærere. For mange er det vigtigt, at de kan være stolte af deres job, og at andre anerkender og respekterer deres valg.
De unge forbinder blandt andet prestige med høje adgangskrav til uddannelsen, høj løn, et internationalt sigte, og at de opnår en faglighed, der ikke kan varetages af andre.
At læreruddannelsen og lærerjobbet ikke indeholder disse elementer, bygger på misforståelser.

Den nye læreruddannelse fra 2007 stiller faglige adgangskrav for optagelse på de enkelte linjefag.
De uddannelsessøgende undervurderer ifølge undersøgelsen lærernes løn.
En typisk månedsløn for en nybagt lærer er cirka 26.000 kroner - eksklusive en god pension.
Tilsyneladende overser de også, at lærergerningen er en flerfaglig disciplin.
Læreren skal både kunne undervise i en række fag og formidle det faglige stof på en måde, så de forskellige elever kan modtage og lære.
Ligesom uddannelsen til for eksempel læge er læreruddannelsen professionsrettet og gør de studerende til eksperter på deres område.

”Lærerne har en helt særlig faglighed. De studerende lærer at undervise børn og unge i at læse, regne, samarbejde og dyrke særlige interesser og talenter, så de udvikler sig og får mulighed for at nå deres mål og drømme,” siger Bertel Haarder.

Regeringens mål er, at mindst 20 procent af de studerende fra erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne tager et praktik- eller studieophold i udlandet.
Flere professionshøjskoler arbejder med en international linje med praktik i udlandet, og det er muligt at tage sin SU med til udlandet.