værktøjer/hjemmesider/..
Mest at rette op på
Tekster er vel nok det som de fleste har nemmest ved selv at lave.
Desværre betyder det, at teksterne også er det område, hvor der er mest at rette op på.
Det gælder såvel i brochurer, pressemeddelelser, annoncer m.m. - som på hjemmesider.
Læser anderledes
Ligesom der skal forskellige håndværkere til at bygge et hus, så skal der også forskellige håndværkere til at lave en god hjemmeside.
Folk læser anderledes på hjemmesider end på papir, og derfor skal teksterne også skrives anderledes.
Tekstskrivning på hjemmesider er blot et af flere håndværk, og mange ser desværre stort på det - og dermed også på, at det går ud over læseværdien.
Kræver tid og øvelse
Tekster på nettet skal være mere korte og præcise end på papir.
Teksterne skal deles op i korte afsnit.
Tekster på nettet læses ofte i en anden rækkefølge end de står. Derfor skal man kunne starte med at læse nedefra og op - og alligevel få noget ud af det.
Det kræver både tid og øvelse at lære at skrive webvenlige tekster.