NETGALLERI

Lokalaviser

værktøjer/presse/..

Annoncer
De lokale ugeaviser lever af annonceindtægerne.
Tekstmængden i avisen er en vis procentdel af annoncemængden, så selv om der en uge sker rigtig meget i lokalområdet, er det annoncerne som afgør, hvor meget der bliver plads til at skrive om.

Luderjournalistik
Hvis du vil have en avis til i en artikel at skrive ukritisk om dit produkt, dit firma eller din service m.m., vil du blive afvist.
Den slags kaldes luderjournalistik og er ulovligt ifølge markedsføringsloven.
Det er således forkert at tro, at du kan få en produktomtale eller et portræt med i avisen, fordi du samtidig annoncerer.
 
Omtaler
Mange henvender sig avisen for at få en omtale med, mens andre går derhjemme og ærgrer sig over, at der ikke dukkede en journalist op, eller at man ikke blev kontaktet.
Den fysiske bemanding på lokalaviserne betyder ganske enkelt, at aviserne ikke kan være til stede ved alle begivenheder.

Du skal være opmærksom på, at der kan være lokale afvigelser. Jeg ved, at nogle lokalaviser ikke bringer historier som tidligere er bragt i andre medier.
Det forstår jeg ikke, og på den avis hvor jeg arbejder, lader vi ikke vores læsere gå glip af en god historie, hvis den er relevant for dem.
Men vi ser selvfølgelig helst, at det er os som bringer den først.

Fag- og medlemsblade
Mange fag- og medlemsblade bringer en masse gode artikler, og jeg undrer mig ofte over, hvorfor udgiverne stort set ikke forsøger at få lokalaviserne til at bringe nogle af dem.
Jeg har ikke noget bud på, i hvor høj grad det ville lykkes men er dog ret sikker på, at døren altid vil stå åben for muligheden på mange redaktioner.
Eksempelvis er det lidt af et paradoks i et medlemsblad at skrive om de gode argumenter for at nye medlemmer skal melde sig. Det skulle jo netop være alle andre steder end i medlemsbladet, at man henvender sig til ikke-medlemmer.

I bogen Nøglen til succes får du et indblik i, hvordan den lokale avis og de lokale journalister arbejder.
Med lidt mere indblik i mulighederne, kan mange med enkle midler opnå meget mere synlighed gennem de lokale aviser.
Mogens Greve | CVR: 80229151  | Tlf.: 4111 9910 | mogens@djursk.dk